16. Jakob og RakelEgen Melodi af Johanne Fenger.Solen er heed I Østerled,Og Sommeren varer saa længe, Derfor om Land Til KildevandSaa saare de Levende trænge,Men i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Syrie-Land Fra KanaanGik Jakob hin unge at giæste, Skulde og der Af Slægten nærEn Mø sig til Venneviv fæste,For i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Bethuels By, Med Vennely,Hos Broderen bold ad Rebekke: Laban ved Navn, Det var den Havn,Hvor Jakob sin Stav vilde lægge.For i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Hyrder i Mag, En Solskinsdag,Sig leired om Bethuels-Brønden, Lukt med en Steen, En vældig Een,For Straalerne stærke fra Sønden.Men i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Jakob dem saae, Hvor løit de laae,Mens Solen var langtfra at dale, Mild dog og spag Han bød Goddag,Saa kom han dem venlig i Tale.For i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Fremmed i Land, Da spurgde han:I Hyrder! hvor har I vel hjemme? Svaret dernæst: I Haran, Giæst!Han monne med Glæde fornemme.For i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Maalet var der For Jakobs Færd,Nu under ham rysted hans Knæer, Boer, sagde han, Ei der en Mand,Som kalder sig Laban Ebræer?For i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Svaret var "jo", Da Jakob loe,Og sagde: hvi græsser ei Hjorden? Langt er til Kveld, Det veed I vel,Drøvtyggen er ei i sin Orden.Men i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Giæst! sagde de, Kan ei du see,At Stenen er os over Magten, Alle paa Rad Maa hjelpes ad,I Dag som i Gaar, det er Agten,For i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Rosen i Vaar Med Labans Faar!Det lød nu med spottende Mine; Tril nu paastand Du Steen fra Vand,Og stød ikke Hænderne dine!Men i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Jakob blev heed, Ja, han blev vred,Det Giækkeri vilde han dæmpe, Brat fik da Been Den Kampesteen,Han viiste dem, han var en Kæmpe.For i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Herlige Kaar Fik Labans Faar,Skiøn Rakel ei væded en Finger, Spanden som Fjer Gik op og neer,For Kæmpen den fløi som paa Vinger.For i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Pigelil fin Er Syster min,Saa mæled nu Jakob med Blide, Dagen er skiøn, Rebekkes SønNu fandt hvad han søgde saa vide.For i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Jakob ei løi, Men Rakel fløiMed Tidender sære tilbage, Laban gik ud Mod Kæmpen prud,Indledte ham venlig og fage.Men i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Herlige Kaar Fik Labans Faar,Nu Jakob han var deres Hyrde, Ærlig og tro, Han gik for To,Sin Slægt laae han ikke til Byrde.For i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Laban det saae Og tænkde paaDen Hyrde med Fordeel at fæste, Sagde: min Søn! Bestem din Løn!Omsonst skal ei tjene min Næste.Men i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Hurtig udfoer Det store Ord:For Rakel din Datter hin væne, Lilie skiær, Som jeg har kiær,Syv Aar vil jeg trolig dig tjene.For i Hjertet, der har Livet sin Kilde!Laban slog til: Om Gud saa vil,Da er du fuldvel hendes Mage! Jakob saa fro Ham tjende tro,De Aar han kun regned for Dage.For i Hjertet, der har Livet sin Kilde!