Nu bede vi den Hellig-Aand,
Som Guds vor Faders Kraft og høire-Haand,
Kirken at bevare,
Vel til Verdens Ende,
I al Nød og Fare
Skaden at afvende!
Hør vort Hjertes Bøn!
Med Livets Lys opklar os saa,
At han for Øine os kan malet staae,
Herren, vi tilbede,
Han den Elskelige,
Som os vil indlede
I Gud-Faders Rige!
Hør vort Hjertes Bøn!
Med Kiærlighedens Ild indgyd
Os Helgen-Livets høie Fred og Fryd,
Saa vi glade vandre
Med vor Drot hin fine,
Elskende hverandre,
Som Han elsker sine,
Hør vort Hjertes Bøn!
Hos Jesus lad os finde Trøst,
Som Barnet ved sin ømme Moders Bryst,
Hjertet saa du fæste
Til Vorherres Tale,
At han os kan giæste
I de dybe Dale!
Hør vort Hjertes Bøn!
Som Sandheds Aand sværg du os paa,
At vi er af Gud-Faders egne Smaa!
Da er Sorgen slukket,
Da er Perlen fundet,
Paradis oplukket,
Døden overvundet!
Hør vort Hjertes Bøn!