I de gyldne Himmel-Sale
Holdes Raad om Jordens Nød,
Lytter til den dybe Tale,
Som den giennem Støvet lød,
Giennem Støvet, ført af Aanden,
Fordum til at lindre Vaanden,
Nu til Fryd og Takke-Sang!
Aandernes og Støvets Fader
Raadslaaer eiegod i Løn,
Siger: Jeg mig trygt forlader
Paa din Bistand, Drot og Søn!
Herre-Navnet er din Gaade,
Du ei trænger til min Naade,
Jeg nu trænger til din Hjelp!
Helgen-Folket i det Lave
Kan ei frelses, uden du
Underfuld dem vil begave
Med min Lyst i Sind og Hu,
Daarlig deres Sag de stiled,
Sørgelig sig overiled,
Sank til Jord i Afmagt ned!
Blod-Skyld ved dem alle klæber,
Jeg kan dem ei bænke her,
Og at boe paa mine Læber
Deres Navne er ei værd,
Du kun er min Arv, mit Bæger,
Herre, du Mig vederkvæger,
Du gienløser Mig mit Folk!
Rose vil Jeg da mit Rige,
Kalde Arven liflig, skiøn,
Rose vil Jeg da tillige
Min Raadgiver, Drot og Søn,
Ja, Jeg forudseer i Aanden
Herre, dig ved Høire-Haanden,
Hjelper min og Støtte-Stav!
Sønnen svarer: Fryd og Glæde
Gløder, synger i mit Bryst,
Tungen skal din Priis udkvæde,
Du i Kiødet er min Trøst,
Ei min Sjæl i Hel du glemmer,
Lader ei din Helgens Lemmer
See Forraadnelse i Grav!
Giennem Dødens Skygge-Dale
Du har viist mig Livets Sti,
Saa i dine gyldne Sale
Atter glade mødes Vi,
Mætte vil du mig med Glæde,
Skikke lystelig til Sæde
Evig ved din Høire-Haand!