Fra Himlen høit kom jeg nu her
Med Nyt til Slægter, fjern og nær,
Med Nyt og Godt saa mangefold,
Til Lyst og Fryd paa Jordens Bold!
Guds Søn, den Lille, hvid og rød,
Han ligger nu i Jomfru-Skiød,
Den Konning spæd, saa faur og fiin,
Vil være Lyst og Glæde din!
Det er vor Gud og Herre sød,
Som dig vil frie af al din Nød,
Han være vil din Frelser-Mand,
Og løse dig af Lovens Band!
Hvad Gud dig før beredte til
Guds Søn dig Selv nu være vil,
Saa du med os i Himmerig
Skal leve glad evindelig!
Saa giver nu vel Agt derpaa,
At strax til Bethlehem I gaae,
Hvor han, som Alt har i sin Magt,
Er som et Barn i Krybben lagt!
Saa kvæder sødt om Jule-Nat
Guds Engel klar, og hos ham brat
Fra Engle smaa i Tusind-Viis
Gienlyder høit Vorherres Priis!
Som Hyrderne med Barne-Sind,
Kom, lad os gaae til Barnet ind,
Og see den Jule-Gave skiøn,
Gud-Faders Skænk, hans egen Søn!
O see, hvor spæd han til os kom,
Hvor fattig svøbt i Krybbe-Rum!
Men husk, vor Frelser er dog han,
Den Herre Christus, Gud og Mand!
O, vær velkommen, ædle Giæst!
For Synd’res Skyld du kommen est,
I Stodder-Dragt herned til mig
Hvordan kan jeg fuldtakke dig!
Hvorfor, al Verdens Skaber god,
Kom du til os i sort Armod,
I Stalden født, at lægges ned
Paa Hø og Straa i Usselhed?
Var Verden nok saa vid og lang,
Hun dig var dog en Vugge trang,
Og dig ei værd, var hun og fuld
Af Perler, Ædelsteen og Guld!
Ei Fløiel dyrt, ei Silke fiin,
En Pjalt er Vugge-Pude din,
Dog Naadens Glands, som følger dig,
Giør Krybben til et Himmerig!
Saaledes det behaged dig
Den Sandhed at indprænte mig,
Al Verdens Ære, Guld og Pragt
Guds Børn er kun til dyb Foragt!
Nu kiære Herre Jesus Christ!
Giør dig en Vugge i mit Bryst,
Saa under Hjerte-Kamrets Tag
Du er at finde Nat og Dag!
Om mig bedrøver nogen Ting,
Jeg har da Glædens Kilde-Spring,
Din Priis er altid i min Mund,
Med lystig Sang af Hjertens-Grund!
O Gud skele Lov til evig Tid!
Guds Søn er nu vor Broder blid;
Thi lover Engle-Sang i Sky
Os Himmerig med Nytaars-Ny!