Stjernernes Skaber og Himmelens Drot!
Evige Lys-Hav trods Vantroens Spot!
Christus! som haver os alle gienløst,
Hør dine Troendes bønlige Røst!
Inderlig rørdes af Medynk du ved
Menneske-Livets Forkrænkelighed;
Spilled os Døden paa Læberne end,
Levendegjorde din Konst os igien!
Verden var gammel og raved i Kveld,
Du kom med Lyset, med Kraft og med Held,
Kom som en Brudgom, saa hvid og saa rød,
Herlig udsprunget af Jomfruens Skiød!
Ære dig times, som vel du er værd,
Bøje sig maae i dit Navn alle Knæ’r,
Himmel og Jord har nu selvsamme Skik,
Vogte med Flid paa dit Vink og dit Blik!
Bleg vorder Maane og rød vorder Soel,
Naar de dig skue paa Herligheds Stoel,
Aldrig Planeter omvanke saa vidt,
At med din Vilje de holde jo Skridt!
Hellige Konge og Herre saa from,
Du som af Faderen haver al Dom!
Glæd du vor Sjæl med dit salige Smil!
Vogt os for Djævelens gloende Piil!
Hæder og Ære og Lovsang med Fryd
Være, Vorherre! dit Navn og din Dyd;
For, med Gud-Faders og din Hellig-Aand,
Til dig os binder Fuldkommenheds Baand!