Hedenskabets Galilæer,
Sabulon og Naphtali!
Midt iblandt afhugne Træer
Eet endnu er Grøde i:
Jesse Stub og Davids Rod
Fange skal og give Bod!
Fryder eder Alle!
Vaagner I, som boe og bygge
Trindt omkring den lille Strand,
Sidde midt i Dødens Skygge,
Fattig-Folk i Mørkets Land!
Seer I Straale-Skiær paa Kyst!
Deilig brat det vorder lyst!
Fryder eder Alle!
Trindt skal Glæde nu oprinde,
Strand-Kant! ved dit store Lys,
Som i Høst, naar Piger binde,
Traver rulle rask tilbyes;
Som naar Bytte rigt i Vang
Deles under Seier-Sang!
Fryder eder Alle!
Som paa Midjans Dag henflyde
Fjenden skal, i Hjertet skudt!
Trindt om Lande skal det lyde:
Knust er Aaget, Svøben brudt!
I sin Knibe hver en Flig
Fienden gav til godt Forlig!
Fryder eder Alle!
Derfor sødt mon Barnet smile,
Født til meer end Laurbær-Krands,
Throner paa hans Skuldre hvile,
Underfuldt er Navnet hans:
Guds Raadgiver fredegod,
Tidsrums Fader, Folke-Bod!
Fryder eder Alle!
Saa stormægtig er den Bolde,
Saa retviis den Davids Søn,
At for evig han beholde
Spiret skal, som Dydens Løn!
Ja, hans Throne og hans Fred
Varer i al Evighed!
Fryder eder Alle!
Han paa Jord ei finder Mage,
Møen fødte ham i Kveld,
Nævnes skal han alle Dage
Gud med os, Immanuel!
Før om Ondt ham blev fortalt,
Har det Gode han udvalt!
Fryder eder Alle!
Paa ham skal Guds Aand neddale,
Hvile paa hans Isse glad,
Der opbygge Viisdoms-Sale,
Raads og Styrkes Hoved-Stad,
Fylde ham, den Guddoms-Mand,
Med al Kundskab og Forstand!
Fryder eder Alle!
Lyset ei behøver Lygte,
Vidnesbyrd ei Davids Søn,
Han ei straffer efter Rygte,
Dømmer efter tvivlsomt Skiøn,
Ham beklæder op og ned
Sandhed og Retfærdighed!
Fryder eder Alle!
Gylden Fred, derpaa I lide,
Blomstre skal i Sandheds Tid,
Spag gaaer Ulv ved Lammets Side,
Parder græsse skal med Kid,
Løve gaaer med Kalv i Eng,
Drives af en lille Dreng!
Fryder eder Alle!
Bjørn og Ko er Perle-Venner,
Lege smukt skal deres Smaa,
Fare om skal Børne-Hænder
Lystig mellem Øgler graa,
Ja de Spæde kækt til Væg
Trille Basiliskens Æg!
Fryder eder Alle!
Saa fra Gud skal Ordet lyde,
Høres godt og følges vel:
Intet Væsen Freden bryde,
Ondt ei skee paa Helgen-Fjeld!
Jeg min Kundskab Jorden gav,
Sagde: skjul den som et Hav!
Fryder eder Alle!