Som Høielofts-Sale,
Hvis Buer hensmuldre,
Kun reist til at prale,
Mens Hamrene buldre,
Saa skryller al Tale
Paa Munds-Veirets Skuldre,
Naar Aanden ei, den Levende,
Besjæler Tunge-Maalet!
Som Hvælvinger øde,
Med Spøgelse-Skygger
Af Kongerne døde,
Af Dronninge-Smykker,
Af Tonerne søde,
Af Alt hvad henrykker,
Er Sang af Aand, den Levende,
Som staaer kun paa Papiret!
At Døds og Livs-Lyden,
At Skiæl-Blink og Flamme,
At Skinnet og Dyden,
Er Eet og det Samme,
Udraaber med Skryden,
Sin Tomhed til Skamme,
Al Sang, naar ei den Levende
Besjæler Tunge-Maalet!
Dog værst under Buer
For Evigheds-Tonen,
For Kiærligheds Luer,
For Hjertelivs-Kronen,
Sig Lyden opskruer
Paa Tungemaals-Thronen,
Naar Kongen ei, den Levende,
Sig Røst til Dronning kaared!
I Syden og Vesten,
I Østen og Norden,
Med Rime-Helhesten,
Med Trolde i Torden,
Med Ordgyder-Pesten,
Nedsynk da i Jorden,
Al Sang, som ei den Levende
Indskyder og besjæler!
Men vaagner, I Røster,
Som længe har blundet,
I Menneske-Bryster,
Men Hvile ei fundet!
Nu Himlen jer trøster:
I Helvede bundet
Er Dragen, som Dødbidere
Til Røgsky-Sang optændte!
Opvaagnet er Røsten
Af Evigheds-Ordet,
Til Glæden om Høsten
I Vaaren kun jordet;
Opvaagnet med Trøsten
Ved Kilden og Bordet,
Er Aanden selv, den Levende,
Som skabde Tunge-Maalet!
Nu brat sig gienføde,
Med Kirke-Høisangen,
De Aandelig-Døde
I Menneske-Vangen,
Sang-Røster, som løde
Med Hjertelivs-Klangen,
Da Folke-Aander levende
Bevæged Folke-Tunger!
Som Høielofts-Sale,
Af Fienden lagt øde,
Med Buer og Svale,
Opstaae fra de Døde,
Saa gienfødes Tale,
Paa Tungerne røde,
Ved Aandens Kraft, den Levende,
Som skabde Tunge-Maalet!
Lad Bog-Orme hvæse,
Og mumle i Støvet,
Naar Gud kun vil blæse,
Hvad os var berøvet,
Paany i vor Næse,
Som Vind-Pust i Løvet,
Sit Aandepust, det Levende,
Som skabde Tunge-Maalet!
Med Psalme og Vise,
Med Hjerte og Tunge,
Til Glæde og Lise,
Vi tale, vi sjunge,
Vi love og prise
Den Gamle, den Unge,
Sang-Mesteren, den Levende,
Som skabde Tunge-Maalet!
Ja, Engen og Skoven,
Og Bjerget og Vangen,
Og Søen og Voven,
Og Tiden forgangen,
Og Himlen foroven,
Sig fryde ved Sangen
Til Priis for Aand, den Levende,
Som skabde Tunge-Maalet!