Agaen og den Kristne
Af Ivan Trnski.
Af Ivan Trnski.
(Kroatisk Digter).
(Kroatisk Digter).
Højt til Hest begav sig til Lievno
Muselmanden Aga Žeravica,
Kraftig, høj af Væxt og kjæk af Hjerte,
Vænnet fra sin Barndom til at byde,
Vis paa, at Enhver ham faldt til Føje.
Og i hele Landet ejed Ingen
Nogen Ganger, som for hans bar Prisen.
Men ved samme Tid red til Lievno
En, som førte Kristennavn med Rette,
Stor og stærk, med Heltemod i Sjælen,
Selvbevidst og rolig i sin Holdning,
Modet lyned af hans Falkeøjne,
I hans Blik den djærve Kamplyst lued.
Og den Kristnes hvide Hest var ikke
Mindre statelig end Tyrkens Skimmel.
Fremad trave Begge nu mod Maalet,
Men den ene Rytter kom fra Østen,
Søndenvindens Vej den anden fulgte.
Snart i Dalen mødes de to Veje,
Dreje saa nordvest hen mod Lievno.
Dér, hvor da de Veje støde sammen,
Og hvor vidt omkring ej Nogen øjnes,
Rytterne red frem imod hinanden.
Se, af tyrkisk Overmod og Magtlyst
Var den Skik da indført, at en Kristen,
Naar en Tyrker han paa Vejen mødte,
Hurtig skulde springe ned af Hesten
Og ej atter sætte sig i Sadlen,
Førend Muselmanden var forbi ham.
Denne Gang dog, da den tappre Kristne
Žeravica der paa Vejen mødte,
Tog han ej til Tyrken mindste Hensyn.
Rolig sad den Kristne fast i Sadlen,
Og han ændsed ikke Muselmanden,
Lod, som om ej denne red paa Vejen
Eller var ved Siden af hans Ganger.
Blegt af Harme blev da Tyrkens Aasyn,
Alt hans røde Blod til Hjertet strømmed,
Og et »Holdt!« han tordned mod den Kristne,
Som fik denne til at standse Hesten;
Men han saae paa Tyrken, som i rolig
Venten paa, hvad Overmod indgav ham.
Tyrken bød den Kristne staa af Hesten,
Og i Hast ved Sadlen greb den Kristne,
For Stigbøjlen højre Fod han fried,
I et Nu han svang sig ned af Sadlen,
Men i Springet lød et Knæk i Haanden,
Knæk fra Hanen paa hans Skydevaaben,
Uden at det dog blev hørt af Tyrken.
Uformodet ind paa Tyrken sprang han,
Retted Løbet som et Lyn imod ham,
Mod hans venstre Underarm og mødte
Med sit skarpe Blik den Andens Øjne.
Medens Agaen sad overrumplet,
Tog den Tappre djærvt mod ham til Orde:
»Jeg nu byder Dig at staa af Hesten!
Vover Du at føre Haand til Bæltet,
Da, saa sandt jeg troer at blive salig,
Du i samme Nu vil være dødsens.«
Maalløs, rædselslagen, som forstenet
Paa sin Modpart Tyrken stadig stirred,
Voved ej at føre Haand til Bæltet,
Voved ej at bruge Mund og skjælde
Efter gammel Skik paa den Forvovne,
Voved heller ej at tage Flugten.
Men mens Tyrken studsede og stirred,
Trak den Kristne ganske sindig til sig
Den Pistol, som ladet stak i Bæltet,
Fyred Skuddet af og rakte Vaabnet
Venlig til dets Ejermand og bød saa:
»Grib i Saddelknappen, spring af Hesten!
Du din Skimmel føre kan ved Tøjlen,
Som jeg selv min egen Hest vil føre.
Saa gaa vi til Fods nu til Lievno
Og for Løjers Skyld i Snavset traske,
Da vi altsaa ej tilsinds har været
Til at ride højt til Hest i Følge.«
Tyrken saae paa Glimtet i hans Øjne,
Paa hans roligt alvorsfulde Miner
Og paa Skydevaabnets spændte Hane,
Mens den Kristne hans Pistol affyred:
Ja, ved Gud! Der var ej anden Udvej!
Hurtig maa han springe ned fra Sadlen
Og sin Skimmel ved dens Tøjle føre,
Skjøndt der endnu langt er til Lievno,
Vejen opblødt og hans Saaler tynde!
Maa da to saa tappre Mænd og Fæller
Døje den Forsmædelse og Pine
Under Tryk af Vold at gaa i Snavset,
Skjøndt de Begge havde kunnet sidde
Stolt paa deres egne smukke Heste,
Og det blot, fordi nu Rideretten
Af den Ene tages fra den Anden?
Gode Gud, hvor lides der dog Uret,
Skam og Skjændsel, hver Gang her i Livet
Overmod vil Vold mod Andre øve! —
Længe skred de tause hen ad Vejen,
Trasked gjennem Snavset, mens de førte
Hver sin Hest ved Tøjlen, og den Ene
Fæsted ikke Blikket paa den Anden.
Hver i Stilhed for sin Modpart ønsked
Større Tort og større Maal af Pine;
Men utaalelig blev Turen Begge,
Og først af de Tvende Tyrken standsed,
Mens han udbrød: »Hør mig! — Tøv en Kjende!
Vil Du, Kammerat, naar nu jeg spørger,
Svare ærligt, lige ud af Posen,
Som Du Dig dertil for Gud fortrøster?« —
Strax den Kristne svared: »Naar ej Fare
Derved true kan min Slægt og Venner,
Er jeg villig til at tale Sandhed,
Til at give Svar paa Tro og Love.« —
»Sig mig da«, den Spørgende begyndte,
»Hvor du boer og hvilket Navn Du bærer?
Vide gad jeg, hvem jeg her fornøjer
Med at vandre paa min Fod i Snavset.« —
Hurtig kommer Svaret fra den Kristne:
. »Hvi mit Navn Du vide vil, jeg fatter;
Du vil sikkert stevne mig for Retten,
Hvor Du, Tyrk, er Klager, Tyrk den Kadi,
Som skal dømme over mig, den Kristne.
Dog, det gaa, som det saa tidt er gaaet,
Hverken Retten eller Dig jeg frygter!
Du skal vide, at min Kugle rammer
Sikkert selv en Due midt i Flugten, —
Dig, et Menneske, den let kan finde,
Om jeg kom i endnu værre Trængsel.
Hør da, — Stojan Vučica jeg hedder,
Og jeg lever som min egen Herre,
Født i Grabovica, nær ved Søen,
Hvor jeg voxed op til Mand og vandt mig
Ry blandt Folk som Skytte og som Rytter.« —
Smigrende den Anden afbrød: »Bedste!
Vil Du brave Folk bag Lyset føre?
Vučica kan ikke være Navnet;
Og med Rette frygtet af Alverden!
Ved Propheten sværger jeg, at aldrig,
Om jeg end er ilde stedt, min Tanke
Var at føre Dig for Retten, Tappre,
Eller søge at formaa en Kadi
Til en uretfærdig Dom at fælde.
Jeg i Sandhed ønsked kun at vide,
Hvem Du var, og hvor Du havde hjemme,
For af Hjertens Grund Dig Tak at bringe.
Jeg var værgeløs, Du havde Magten
Til at dræbe mig, om saa Du vilde;
Men troskyldig og sagtmodig var Du,
Og mit Liv Du skaaned, og Du delte
Redelig og ærlig med mig Straffen.
Derved har Du aabnet mine Øjne,
Saa jeg lader Overmodet fare, —
Aldrig oftere den Tort jeg frister,
Aldrig frækt mig selv i Faren styrter.« —
Stojan klogt og djærvt tog nu til Orde:
»Aga! Hidtil er det Narrestreger.
Men fik Nogen i Lievno Færten
Og fortalte det til et Par Stykker!
Tænk, om Rygtet gav sig til at løbe,
Til Enhver det vidste i Lievno,
Og fra Kneg det gjenlød som et Ekko:
Hvor vi To saa stærkt hinanden frygted,
Og som Krystere ej Livet voved,
Men helt ydmygt trasked her i Snavset,
Førte vore Heste fromt ved Tøjlen,
Begge dukkende de stolte Nakker.
Og om det blev sat i trykte Blade,
Udbasunet i den vide Verden,
Hvor vi da til Spot og Spe vil være,
Og hvor vore Fjender vil os haane, —
En især vil fryde sig derover!
Alt, fordi vi bøje os som Trælle,
Medens Overmodet Jer besjæler,
Skjøndt kun Had og Hævntørst deraf avles,
Og i stadig Kiv og Strid vi leve,
Vi, som dog udsprang af fælles Stamme:
Er det ej en jernhaard Dom at fælde,
Men Hvo tør vel Dommens Ordlyd mildne?« —
»Du har ganske Ret!« nu Tyrken svared,
»Skal vi To da lade Striden fare?
Der er meget Snavs paa vore Fødder;
Men det vente kan med dem at rense,
Broderskab at indgaa haster mere.
Vær nu Du i Gud min Broder, Tappre,
Og lad os bestige vore Heste,
Den Stump Vej, som er endnu tilbage,
Ride højt til Hest som gode Brødre.
Da vil Ingen spotte i Lievno,
Men i Staden vil der lyde Jubel,
Naar ej længer Haan og Tort skal taales
Men af Brødre Hæder vises Brødre!« —
Saadan skete det; de slutted Freden,
Begge kloge af den lidte Skade,
Og af Glæde straaled Begges Aasyn,
Og Lievno jubled dem imøde!