Johan Grove (1859–1917)

Nattefrosten isned — paa en prustende Hest

Vendte til sin Landsby en Yngling tilbage.

Ingen Stjerne blinked paa Himlens vide Hvælv,

Tunge, sorte Skyer han saae kun for sig drage.

Tæt ved Byens Gjerde en gammel Kvinde stod.

»Hej, Mo’erlil! Godaften!« — »Hvor dvæled Du saa længe,

Fedjá, sig, hvor blev Du i al den lange Tid?«

»Tusind Mil herfra over Marker og Enge.

Moder min og Brødrene — sig, leve de endnu?

Skaaned Lynet stedse den gamle Hyttes Bræder?

Jeg har hørt i Moskvá, Paraschas Mand var død —

Sig mig, bærer hun endnu de sorte Enkeklæder?«

»Hytten staaer saa godt som før, og der er Velstand nok,

Moder din og Brødrene har ingen Grund til Klage.

Enke blev Parascha vel, da Naboen gik bort, —

For en Maaned siden knap hun tog dog anden Mage.«

Sagtelig han fløjted, mens Stormen peb dertil,

Stirred op mod Himlen, som søgte han en Stjerne,

Løfted taus sin Haand for at vinke til Farvel,

Vendte brat sin Hest — og forsvandt i det Fjerne.