Den fjortende April iaar blev taaget,
Men Tulles Gavebord desmere broget: —
En Gasballon, en Tromme, en Trompet,
En Paafugl, hvortil Magen ej er seet;
Thi bare man i Snoren her vil trække,
Slaaer Halen Hjul, og Fuglen Hals kan række!
Trods Regn og Taage har vi det saa rart
Og more os, til Vejret bliver klart.
Paa Moders Skjød der bliver for Dig dægget,
Og Du faaer Lov at rykke Fa’er i Skjægget
Og drille Bedstemo’er med hendes Garn —
Alt lyder Dig og fryder Dig, mit Barn!
Det Snurrigste i dine egne Tanker
Er dog vist dine søde Pusselanker.
Dem fik Du selv først Øje paa igaar,
Og nu de stadig paa Programmet staaer.
Jeg tvivler paa, at mer hans Fund behaged
Columbus, da han Vestens Land opdaged!