Helst i Taushed Alt jeg bærer,
Lyse Stunder — Modgangstider,
Jeg betroer end ej min Moder,
Om jeg løftes eller lider.
Hvoraf mon det kommer, Moder,
At Du dog hvert Omslag gjætter
Og med glade Blik mig følger,
Naar i Lykken Ryg jeg retter?
Hvoraf mon det kommer, Moder,
At Alt mit Du strax fornemmer
Og, naar jeg af Sorg er tynget,
I en Krog Dig stille gjemmer?