Salonens Gulv var kun én Spejlglasflade,
for Folk i Herreklæder ikkun egnet,
men da i Slottet vi holdt Promenade,
Du havde ej dets Underkraft beregnet.
Mens Du betragter Loftets Billedværker,
bedaaret sér jeg ned paa Gulvets Blankhed:
O, alle Guder! Uden Du det mærker,
jeg sér Dig omvendt i Din fulde Rankhed.
Din luftiglette Vaardragt dølger ikke,
og hver Bevægelse, Du gør, forkynder
— hvad ellers skjules for profane Blikke —
de halvtilslørte marmorhvide Ynder.