Karl Gjellerup (1857–1919)

Kong Røding havde to Sønner; den ene hed Agnar og den anden Geirrød.

Agnar var ti Vintre og Geirrød otte Vintre. De to roede i Baad med deres Snører paa Smaafiskeri; Vinden drev dem ud paa Havet. I Natmørket strandede de ved Land og ginge op, funde en Indsidder; der vare de om Vintren. Kjærlingen fostrede Agnar, og Bonden fostrede Geirrød og gav ham Raad. I Vaar flyede fik Bonden dem Skib; og da de, Kjærlingen og han, førte dem til Stranden, da mælte Bonden Enetale med Geirrød. De finge Bør og kom til deres Faders Landeplads. Geirrød var foran i Skibet; han sprang op paa Land og stødte Skibet ud og mælte: "Far du nu did, hvor Troldtøi tage dig". Skibet drev ud paa Havet. Men Geirrød gik op til Gaarden ; han blev der vel modtagen, og hans Fader var da død. Blev da Geirrød tagen til Konge og blev en berømmelig Mand.

Odin og Frigg sadde i Hlidskjalv og saae over alle Verdner. Odin mælte: "Ser du Agnar, din Fostersøn, hvor han avler Børn med en Gyge i Hulen? Men Geirrød, min Fostersøn, er Konge og styrer Landet". Frigg siger: "Han er en saadan Madgnier, at han piner sine Gjæster, hvis ham tykkes, at for mange komme". Odin siger, at det er den største Løgn; de vædde om denne Sag. Frigg sendte sin Terne Fulla til Geirrød. Hun bad Kongen vare sig, at ikke den tryllekyndige Mand, som der var kommen i Land, skulde forgjøre ham, og sagde det Kjendetegn derpaa, at ingen Hund var saa vild, at den monne springe paa ham. Men det var den største Usandhed, at Kong Geirrød ikke var gjæstfri; og dog lader han lægge Haand paa den Mand, som Hundene ikke vovede sig til Han var i blaa Kappe og kaldte sig Grimner og sagde ikke mer om sig, skjøndt han blev adspurgt. Kongen lod ham pine til at sige og sætte mellem to Ilde, og sad han der otte Nætter. Kong Geirrød havde da en Søn, ti Vintre gammel og hed Agnar efter hans Broder. Agnar gik til Grimner og gav hannem et fyldt Horn at drikke og sagde, at Kongen gjorde ilde, da han lod ham pine sagesløs. Grimner tømte det ; — da var Ilden kommen saa, at Kappen brændte paa Grimner ; han kvad:

Kong Geirrød sad og havde Sværdet over Knæet og halvt draget. Som han hørte, at Odin var kommen der, da stod han op og vilde tage Odin fra Ilden. Sværdet slap ham af Hænde og vendte Hjaltet nedad. Kongen snublede med Foden og faldt fremover, og Sværdet stod igjennem ham og han fik sin Bane. Odin forsvandt da, og Agnar var Konge der længe efter.