Solen er formørket,
Dagen er som Nat
Jeg gad vidst hvordan med
Blomsten det er fat.
Stakkels Blomst i Bedet,
Hvor den savne maa
Straalerne, der skinned
Varmt paa Blad og Straa.
Moder er bedrøvet,
Hun er vred paa mig; —
Jeg gad vidst, om Blomsten
Har det ei som jeg?