Svunden er den friske Sommer,
Skydækt er den milde Luft,
Løvet falder, Vintren kommer,
Knuser Blomsten og dens Duft.
Tung om Hjertet Skoven sukker.
Over hvert et Blad, som døer,
Og den kolde Grav sig lukker
Over det, som smilte før.
Jeg er ung som disse Blade,
Og min Sommertid er kort; —
Maatte jeg, min Gud, ei lade
Den unyttet svinde bort!