Hver glædens Ven,
og hver dens tro Veninde,
en Krands igjen
sig af dens Roser binde!
:|: Menneskets Vaar er skjøn, men kort,
saa ere Sandsernes Dage;
ei, naar de først er’ svundne bort,
klager dem kalde tilbage. :|:
Ja! hver en Fryd,
som os af Gud blev givet,
raaber os: "Nyd!"
thi kort jeg er som Livet.
:|: Glæden er lig en flygtig Ven,
som paa en Reise man finder,
og som idet han farer hen,
kysser os ømt og forsvinder. :|:
Stolt er din Rang,
o Viin! blandt Jordens Goder,
til Spøg og Sang
og Sandhed er du Moder.
:|: Selv den, hvis Lod var varig Graad,
sees jo hos Druer at smile,
finder mod hver Ulempe Raad,
troer sog paa Roser at hvile. :|:
Paa Fædres Viis
nu Bæger Bæger møde!
Syng Druens Priis,
den hvide med den røde!
:|: Syng hver en ædel Barm i Nord!
Hver, som vil dele vor Glæde!
Held hver en Gjæst ved dette Bord!
Venskabs og Enigheds Kjæde! :|: