Charles Dickens
(I Dickens-Album’et).
(I Dickens-Album’et).
Jeg kaster et Blik langs Reolerne hen,
jeg aabner mit Egetræs-Bogskab:
De kræver Plads, disse Skatte
af Menneskedrømme og Klogskab.
Hist sanker Dramaets Mestre Støv,
her dufter det tungt af Lyrikens.
Men frisk er den lange Hylde dér:
den rummer alene Dickens.
Jeg lader mit Øje ile
langs Titlernes gyldne Corso
fra „Pickwick”, „David”, „Vor fælles Ven”
til Slutningsromanernes Torso.
Og se! Der stiger for Tanken
fra alle Klasser og Stænder
et broget Menneskegalleri
af Typer, jeg alle kender. —
Jeg klukker af Latter, jeg hulker i Graad,
naar denne Mester det vil.
For mig er ingen Digter som Dickens
i hele Verden der til,
saa varm og saa dyb af Hjerte,
saa sprudlende frisk af Humør — —
Jeg læser og læser ham om igen,
— jeg læser ham, til jeg dør!