Peter Buhl
(Ved Afsløringen af hans Mindesmærke 6te Juli 1913).
(Ved Afsløringen af hans Mindesmærke 6te Juli 1913).
Hans Barndoms Leg ved Lillebælt
for Saltvand gav ham Smagen,
og Havet hilste ham som Helt,
før han fik Dun paa Hagen.
Det var jo end hint Sekels Gry,
der døbtes ved Kartovers Gny
Skærtorsdagformiddagen —
En Tid, da Drømmen om Bedrift
i Blodet laa de Unge
og flammed som i gylden Skrift
fra Vimplens røde Tunge.
Den Drøm tog Glød i Drengens Id
og drev ham som en Skæbne did,
hvor Sværd og Kugler sjunge.
Og var end Kampen uden Haab
mod overmægtig Fjende,
i den hans Mod dog fik sin Daab,
sin Hæderskrans hans Minde.
Thi dèr, hvor det gik hedest til,
og Liv og Lemmer stod paa Spil,
var Peter Buhl at finde.
Og aldrig slap han uden Tab
og uden Mén fra Stævnet:
Som Tyr sin Arm i Ulvens Gab
ved første Dyst han levned.
Ved Anholt det hans Frihed gjaldt,
men ved Lyngøre gav han Alt,
og mer har ingen evnet. —
Saa rig var Tiden paa Bedrift,
saa læns paa Mønt dens Dage,
at ingen Sten med huggen Skrift
den lod om ham tilbage.
En Rune kun paa Mindets Blad
hans korte Heltesage.
Dog medens mangt et Ry blev glemt
trods Pral og Monumenter,
laa hans i Folkemunde gemt
og bar saa rige Renter,
at trygt vi efter hundred Aar,
fuldsikre paa, det ej forgaar,
i Stenen her det prenter.
Med Tordenskjold og Willemoes
han nævnes skal tilsammen.
Hans Ildhu var som hine To’s
en Arv fra Vikingstammen.
Saa lad den lyse højt og kækt
og tænde hos den unge Slægt
for Danmark Alterflammen.