Se her, hvor Stien gør et Sving,
hvor Buskene os dækker, —
her skader det vist ingen Ting,
at fast i mine Armes Ring
Dit smækre Liv jeg lægger.
Og medens Linden klødelig
med Blomster os bedrysser,
er der vist ingen Dødelig,
som aner, jeg Dig kysser.
— Vær hilset, Vaarens Atterkomst,
vi nyde Dig i Flugten!
Min Elsktes Kinder staar i Blomst,
og Læben sætter Frugten.
Og hun, som er saa favr og sød,
hun byder mig den frisk og rød,
og hvisker sagte: »Pluk den«! —