Fra Capri til Neapel
Sonet.
Sonet.
Blank ligger Golfen som et Perlemor,
paa Guldgrund staa de fjerne Apenniner.
Bag ud mod Capris stejle Fjeldruiner
som Indigo sig bugter Skibets Spor.
Fra Dækket klinge muntre Mandoliner,
Mandsstemmer stiger i harmonisk Kor —
— da springer frem med Et bag Skibets Ror
en Flok af kaade tumlende Delfiner.
I Kølvandsstriben boltre de sig kjækt;
thi Sangens Magt, som Sind og Øre fanger,
den rækker selv til Dybets stumme Slægt.
Jeg hilser Dig, Arions flinke Ganger!
Du varsle mig Apollons Varetægt
paa denne Færd! Thi ogsaa jeg er Sanger.