I.
Min unge Rose favr og sød,
saa drømmende og halvtillukket —
af Morgenrøden har du drukket,
min unge Rose favr og sød.
Og i dit duftomslørte Skjød
har ingen næsvis Bi sig dukket —
Min unge Rose favr og sød
saa fristende og halvtillukket!
II.
Dit dybe, gaadefulde Blik
er Maalet for min Tankes Gjætning.
Det følger mig i hver en Retning,
dit dybe gaadefulde Blik.
Og som et Chiffer, hvis Mystik
er Nøglen til den hele Sætning,
dit dybe gaadefulde Blik
er Maalet for min Tankes Gjætning.
III.
Nu da vi to just mødes her,
hvor Stierne hinanden krydse,
ræk mig din lille Mund at kysse,
nu da vi to just mødes her.
Tal ej! Husk, hvert Sekund har Værd,
du ej letsindig bort dem drysse,
— nu da vi to just mødes her,
hvor Stierne hinanden krydse.