»Hvor har du været saa længe?
Svend i Rosensgaard!«
»Og jeg har været i Enge,
kære Moder vor!
I vente mig sent eller aldrig.«
Svend i Rosensgaard!«
»Og jeg har været i Enge,
kære Moder vor!
I vente mig sent eller aldrig.«
»Hvorfor er dit Sværd saa blodigt?«
»For jeg har dræbt min Broder.«
»For jeg har dræbt min Broder.«
»Hvor vil du dig hen vende?«
»Jeg vil af Landet rende.«
»Jeg vil af Landet rende.«
»Hvor vil du gøre af Hustruen din?«
»Hun skal spinde for Føden sin.«
»Hun skal spinde for Føden sin.«
»Hvor vil du gøre af Børnene dine?«
»Jeg vil sætte dem til Vennerne mine.«
»Jeg vil sætte dem til Vennerne mine.«
»Naar vil du dig hjem vende?«
»Naar alle Kvinder bliver Enke.«
»Naar alle Kvinder bliver Enke.«
»Naar bliver alle Kvinder Enke?«
»Naar alle Mænd bliver døde.«
»Naar alle Mænd bliver døde.«
»Naar bliver alle Mænd døde?«
»Naar Huse og Gaarde bliver øde.«
»Naar Huse og Gaarde bliver øde.«
»Naar bliver Huse og Gaarde øde?«
»Naar vi ser hvide Ravne.«
»Naar vi ser hvide Ravne.«
»Naar ser vi hvide Ravne?«
»Naar vi ser sorte Svaner.«
»Naar vi ser sorte Svaner.«
»Naar ser vi sorte Svaner?«
»Naar vi ser Fjedren synke.«
»Naar vi ser Fjedren synke.«
»Naar ser vi Fjedren synke?«
»Naar vi ser Stenen flyde.«
»Naar vi ser Stenen flyde.«
»Naar ser vi Stenen flyde?«
»Naar vi ser Havet brænde.«
»Naar vi ser Havet brænde.«
»Naar ser vi Havet brænde?
Svend i Rosensgaard!«
»Naar vi ser Verdens Ende,
kære Moder vor!
I vente mig sent eller aldrig.«
Svend i Rosensgaard!«
»Naar vi ser Verdens Ende,
kære Moder vor!
I vente mig sent eller aldrig.«
