Ja jeg er træt af at lide
til ingen Verdens Gavn!
Saa vil jeg hellere stride
for at bringe en Sjæl i Havn.
Saa vil jeg hellere kæmpe
for andre Hjærters Fred.
O, kunde min Sang dog dæmpe
en brusende Bølge ned!
O, kunde jeg blot i Tiden
faa læget ét Hjærtes Saar!
— Jeg er jo af Kraft saa liden,
jeg er jo saa ung af Aar.
Hvad andre ej søgte efter,
hvad blomstred i andres Spor,
— det var vel for mine Kræfter
i Kampen en Lykke stor.
Til Lægedom for Vunder,
for saarede Hjærters Graad:
Det Mærke kæmper jeg under,
dertil jeg vier min Daad!