Nej man behøver ej at leve længe
for at faa Øjet op for Livets Savn.
Har du blot gjort ét Greb i Livets Strænge,
er tusind Længsler tændte i din Favn!
Da gælder det, at du kan stille bøje
dit Hoved under Savnets tunge Haand,
at du bevare kan dit rene Øje,
din stærke Vilje og din klare Aand.
Det, som ej naas ved Savnene at stille,
det, som ej naas ved en for dyrt købt Fred,
det Væld, der sprang af alle Kræfters Kilde:
dit Hjærtes Fred — vil læge, hvad du led.