Over Revlen
Frit efter Alfred Tennyson: »Crossing the bar«.
Frit efter Alfred Tennyson: »Crossing the bar«.
Solnedgangen bag Havet —
Aftenstjærnen i Vest
og mit Navn råbt af ham, som kjender det bedst! — —
Måtte der så være stille — og ingen fnysende Fråden
tumle sig ude ved Revlen når jeg lægger ud med Båden!
— saa stille, at Brændingen sover
imedens min Båd går over —
når det, som drog hid fra det bundløse Hav,
igjen går tilbage til ham, som det gav,
Tusmørkets dvælende Lysning,
Aftenklokkernes Kor!
Så svøbes Mørkets Kåbe fast om den trætte Jord. — —
Måtte der så være stille — og Ingen trøstesløst græde,
ingen smertefuld Afsked når jeg skal i Båden træde!
thi vel vil Strømmen mig bære
langt bort fra vor jordbundne Sfære;
men, når jeg først over Revlen nå’r,
så ser jeg, min Lods ved min Side står,