Fjernt, fjernt, vidt over Sø
ligger Drømmenes Ø,
der stiger af selvsaaet Frø
Palmen saa slank som en Mø,
under Skyggen paa Sand
i krystalklare Vand
der bader sig Kvinde med Mand,
spørger ej, om det gaar an:
Ja, hist er Uskyldigheds Land:
der gnaver ej Alderens Tand,
ja evig ung er den Ø
fjernt i den brusende Sø.
