Til
Til
J. C. Poestion
I Wien,
I Wien,
Sprogforskeren, Oversætteren, Vennen!
Sprogforskeren, Oversætteren, Vennen!
Man kalder din kære Kejserstad
En glad og fornøjelig By —
Gud véd dog, hvor vidt og hvor længe
Den mægter at hævde sit Ry!
Kan hændes den har sine bedste Aar
Som mangen anden paa Bagen:
Den rummer endnu en Slump Gemyt —
Og det er dog Hovedsagen.
Der gaar et Drag af Naivitet
— I god Forstand at forstaa —
Igennem den smukke Kejserstad,
Hvor Donauen døbtes „den blaa“.
Og saadan traf jeg Dig selv, min Ven,
Naiv i bedste Forstand:
En Sprogenes Kunstner, en stille Lærd,
Dertil en „begejstret“ Mand.
Begejstret for Nordens vældige Aand,
Hvis Ildblomst spreder sit Flor
Endnu under Sneen blandt Kæmpers Æt
Paa Islands vulkanske Jord.
Begejstret for Norden den Dag i Dag —
Hvor Svensk, hvor Norsk og hvor Dansk
Kæmpende træder i Aandslivets Strid
Jævne med Tysk og Fransk.
Og banker dit varme, sydtyske Blod
For hvad der er friskt og nyt —
Saa har Du netop Forstaaelsen af
Et skandinavisk Gemyt!
Der stryger et eget Fornyelsens Pust
Over Germanernes Jord
Med Bud fra Vikingers gamle Æt
Højt mod Evropas Nord.
Du vejred Pustets poetiske Magt,
Du øged ved Arbejd dets Ry
Og „oversætter“ Poet for Poet
I Wienernes glade By.
Haandslag og Tak! — og tag saa imod
Din Ven og din Broders Bog:
Den rummer en Slump af dit Lands Gemyt
Paa den fremmede Trækfugls Sprog!
Marts 1891.
H. D.