Hvem er min Fjende? mon den, som jeg slog?
Hvor er da min Ven?
Ud gennem Verden en Vandringsmand drog,
Søen ham bar, men Søen bedrog,
Som den altid er vant at bedrage;
Jeg syntes i Drømme, jeg havde ham igen,
Han var tro, han var god, var min kæreste Ven;
Jeg er vaagen, jeg kalder Dig tilbage.
Vindene skifte som Menneskenes Sind;
Stranden ligger fast.
Bølgerne storme mod Strandbredden ind,
Skibet er ude for Strøm og Vind,
Men jeg kender min Skipper og hans Skude.
Du Skipper, som tumler med Havet i Kast,
Og laa Du og drev paa en Stump af din Mast,
Jeg tog Dig fra Havet derude!