De vare elleve Svende,
Som vilde til Jomfruen bejle;
De rejste sig aarle og kæmmede sig
Og klippede Skæg og Negle.
Ho, ho! saa rider vi ud,
At fæste os Pigen til Brud;
Men Pigen hun lo, der det Tog hun saa’:
Ja sadle kan alle, men ride kan faa!
De vare elleve Svende,
Som taled om Hjerternes Vunde,
De vifted og svansed og nejede sig
Og snakked med samtlige Munde.
Nej én ad Gangen, jeg be’er,
Jeg ta’er dog kuns en, ikke flér!
Og saa gik de samtlige Munde i Staa;
Saa lige det er ej en Jomfru at faa.
De vare elleve Svende,
De stod der og bed deres Negle;
Den yngste han traadte til Jomfruen hen:
Nuvel, jeg kom her for at bejle!
Saa drog han af Skeden sin Kniv
Og satte den mod hendes Liv;
Men Pigen hun lo, der den Bejlen hun saa’:
Ja, ham vil jeg have, ham kan jeg forstaa!