Hvor ere de, som sørge? I det Stille —
Mens Letsind Sorgen larmende forskyder
Og kun tilbords ved Glædens Fester byder,
Har de, som sørge, skjult sig i det Stille.
I Stilhed skjult, er Sorgen dog ej stille!
Vredt Brændingen i Sjælens Dyb sig bryder,
Og Graaden skarp og hed og umild flyder
For Fædrelandets Jammer i det Stille.
I da, som sørge med og sørge ville,
Som Lykkens Skin forsmaae, til Nøden endes,
Som ej kan stilles og vil ej forlystes!
Til Jer i Stilhed disse Blade sendes —
Lad os ved Christi Kors i Stilhed trøstes,
Til Sorgen under Korset vorder stille!