Hvo har siddet from og stille
Og med Andagtsild i Øjet
Sindrigt disse Silketraade
Til et helligt Billed føjet,
Til et dybt besjælet Billed,
Hvor man fatter knap, at Aanden
Sting for Sting med Naal og Traade
Nedlagt er deri ved Haanden?
Hendes Navn er tabt i Glemsel,
Og den fromme Konstnerinde
Ejer ingen Barm paa Jorden
Til at huse hendes Minde.
Muligt meer end eet Aarhundred
Over hendes Værk er rundet,
Før dets dybe Aand og Sandhed
Af en Eneste er fundet;
Thi den stille, fromme Virken,
Som velsignes i det Høje,
Ofte i en Vraa sig dølger
Dybt i Løn for Verdens Øje.