O, hvor dejligt jeg hviler her
Skilt fra Byens den travle Færd,
Hilset ene af Blomsters Nik,
Vogtet ene af Solens Blik,
Ej forstyrret ved Støj og Larm;
Kun ved Toner fra Fuglens Barm,
Sødt forlystende Sands og Sind,
Venligt dysset i Drømme ind;
Mens mit Øje med stille Fryd
Seer, hvor yndigt til Sangens Lyd
Sommerfugle og Myg i Dands
Svæve let over Blomsters Krands,
Følger Storken, der stolt i Mag
Sejler med rolige Vingeslag, —
Blændet sødt af det rene Blaa
Højt i Himmel og dybt i Aa,
Sølverskyer paa Himlens Rand,
Gyldne Solblink i klare Vand, —
Qvæges mildt paa den grønne Vang,
Følgende Kornets Bølgegang.
— Ja, hvor denne Time er skjøn,
Denne Græsplet hvor frisk og grøn,
Luftens Aande saa reen som varm,
Faur og blomstrende Jordens Barm,
Eensomheden saa fuld af Lyst,
Rig og livlig endskjøndt saa tyst,
Blomsterduften saa frisk og blid!
O, livsalige Sommertid!