Jeg tror det ikke fornødent,
at Molboer uden Lige
fredes ved Lov i et Rige.
Og Folk, der herhjemme yngler,
kan trives uden at stige
til evropæiske Slyngler.
Et Folk har solgt sig til Fanden,
(skønt ingen tror paa Manden)
et Folk har mistet Forstanden.
Det siger jeg Jer, uden Rænker,
det hele vil faa en Ende
rent modsat af hvad I tænker.
Professor og Dyrker af Darwin,
mer snild end den vise Nathan,
De skulde tænke paa Satan.
Du Præst, som har haabet, at Fanden
skal bruge sin Forskærerkniv ret,
jeg ved, du blir snydt for din Livret.
Hr. Struggler, som aldrig skælvede,
Hr. Mordhund i Livets Morads,
jeg siger, du kommer i Helvede.
Og De, min smilende Herre,
som altid gik tør, hvor det drypped,
jeg siger, De skal blive dyppet.
Her lugter af Hornet og Svovlet.
Vor By er forkøtret, forpudlet
— literaturbesudlet.
En springende Literaturhund
blev aarlig ved Juletid udraabt
som Digtergeni med Naturbund.
De andre Geschæfter og Fag
bereder med Tvætning og Toning
sin særskilte Hundekroning.
En Skifting er dette Rige,
en stakkels skævrygget Pige ...
Hvem trækker Troldtøsen lige?
Parti! Hvis jeg fandt et Parti!
(Hvem skraber, med Hænderne rene,
Guld op af Rendestene?)
En Mand, som er uden Parti,
kun saarer sig selv med sin Svøbe.
da gælder det Kugler at støbe,
da gælder det: jeg eller I!
Man ser mig paa Gaderne løbe.
Hvem har jeg, som staar mig bi?
Kun et humpende trebenet Vers.
Metoden — jeg ved ingen anden
end slaa dem min Trefod i Panden.