Islændingen ÆrenGunnar Gunnarsson tilegnet.Filologer,far i Mag med Gunnar,Islændingen ormetunget,tal ej ondt om Uggimed den fagre Haartoprød som Guldets Lue.Vredes han farligt,fly ham heller Guldetfra Carlsberg Fondet.Filologer,Sproget meget kære!Skønt er Island selv i Vrede.Se paa Uggis Øje,det har godt i Gemme:Egill SkallagrimssonsSønnetab og Taarermaa ej blødt henvejres.Knoer og haarde Næver,Knusetænder krævesfor at knække Egills Nødder.Lys er Danmarks Rytme,mild som svale Hænderpaa en Vikings Pande,som et Pigebilledspejlet i en Kilde.N. M. Petersen og Olaf Hansenfanged KildenymfensFoldekast og Skyggemens hun selv sprang bort.Vi, hvis Hu begærersagakraftigt Skjaldskab,ynder ogsaa Kildensfine Flugt og Krusning.Mærk det, Filologer,Brødre, Gospodarer!Men skal Urt fra Islandevig destilleres,rindende som Fadøli en Filolog-Hals?Nej, ved Odin,han, som gennem Bjergetmed et Bor brød Hul i Flinten,fandt en Mø ograned Skjaldemjøden.Vaagnet er i Danmark, takket Skjaldemjøden,Ordets Magt og Kunst ny som ingensinde,Dunkraft, stærke Hamre, fine Næb og Tængergør vor Digtning dygtig til en Dyst med Runer.Frygt da ikke, Gunnar, Uggi Rødtop!Far med Vare mod ham, gode Filologer:Islændingen Æren! Sid ej trægt og sultentpaa den gamle Saga,saa al Tekst forsvinder under Kommentarer —Men, for Carlsbergguldet,lad ny Digtning bringeIsland hjem til Danmark.Lad det Sagnværk heddeRuneglyptoteket.