Du er et hollandsk Landskab graat i graat
i store Træk og ømt og uden Spot,
et Land, der breder sig med Dynd og Diger
og Græs til fjærnt, hvor Hav i Skumring stiger.
Med dine Øjne stirrer du saa stift,
i Græsset lyder Leens Silkerift.
Lad os da ej se Vreden altfor længe,
men und os Græsset paa de vide Enge.