Min egen Yndling, min Jan
har været beruset, beruset.
Skønt Vennerne raaded ham fra,
han slap ikke Hanken af Kruset.
Han mente det sundt for en Mand
at blive beruset, beruset.
Min egen Yndling, min Jan
behøver slet ikke at læges,
for ingen har Helsen som han,
men stundum skal Hjertet jo kvæges.
Han slap ikke Hanken af Kruset,
han drak, og han drak sig beruset.
Da Jan saa vil ind hos mig,
han sidder ved Sengen og vrøvler,
og bedst som han loved at gaa,
saa gik han i Seng med Støvler.
Stak han Ild i mig selv og Huset?
Min Jan var beruset, beruset.
Og øm og kærlig var Jan,
ja mer end jeg vidste i Grunden,
saa kaad med de sødeste Ord,
at Kys maatte stoppe ham Munden.
I Dag er min Mund lidt rød.
Det runger i Hovedbunden ...
Min egen Yndling, min Jan,
han slap ikke Hanken af Kruset,
men hvis det er sundt for en Mand,
mig har det gjort Hovedet kruset
... som tyve Tømmermænd i Huset!
Min Jan var beruset, beruset.