En Drøm om Skønhed var alt mit Liv...
Derfor har jeg vandret, derfor har jeg banket,
derfor har man lukket mig ind.
At se det bruse og flagre!
At ventes paa Tærsklen, at mødes i Dansen,
at omslutte Sejren, Beseglingen, Kransen...
Skønhed har ynkedes over mig,
Visdom har givet mig Vand af sin Brønd.
Jeg elsker endnu denne Verden af Synd.