Vi har saa meget digtet
og lagt i Livet ind
og har for lidet sigtet
det skønne Hjærnespind.
Vi har saa meget troet,
vi var saa frejdig stemt!
og drømme overgroet
laa Sorgen hidtil glemt.
Men nu, om end vi flikker,
saa tit en Brist vi sér,
frem Hestehoven stikker
bestandig mer og mer:
vor Indsats har vi givet
med Hjærtet fuldt og rigt...
Der var saa lidt i Livet,
at selv det lidt er Digt.