Det brænder i hjertet ved nat og ved dag:
Elsker, elsker hun mig?
Thi bagom mit hjertes fortryllede slag
ligger et nagende Nei; — —
det jager bag hele min lidenskabs glød
bag freden med hodet i hendes skjød:
Elsker, elsker hun mig?
Det hænder, skjønt herlig og helt endda
sig selv hun har git til pris!
Hvad vil jeg i evigheds evighed ha —
kan mere i verden der gi’s?
O — nogenting bagenom sjæl og kjød,
en flygtende lue bag mund og skjød —!
Elsker, elsker du mig?
Da tar du mit hode, din mund er hed,
dit ansigt blir lidenskabshvidt — —
og sælsomt bevæget jeg sænker ned
mit øie i dybet av dit — —
Og dog er det aldrig av kjærlighed,
— kun angsten, som spør dig foruden fred:
Min elskede — elsker du mig?