Lad Din Ungdoms muntre Dage
ej ubrugte svinde hen!
Tiden, som er lagt tilbage,
kommer aldrig meer igjen.
I Dit Glas lad Druen rinde,
tryk Din Pige til Dit Bryst!
Du da snarlig skal befinde,
begge udgjør Livets Lyst.
Jordisk Salighed os skjænkes
kun i Viin og Kjærlighed;
større Glæde kan ej tænkes.
Daaren deraf intet veed;
hans ufølsom’ Hjerte smagte
aldrig Viins og Elskovs Lyst.
Vi hans kolde Sjel foragte,
lydende Naturens Røst.
Viin! saa giv mig Mod og Styrke!
Elskov! gjør mig lykkelig!
Jeg med frejdigt Mod vil dyrke
begge, mens det undes mig;
og naar kolde Alder lukker
Hjertet da for Venus til,
med den Trøst jeg Sorgen slukker:
Bacchus dog ej svige vil!
S. E. Bruun.