Skjænk i Dit Glas til bredfuldt Maal!
Drik alle Livets Glæders Skaal:
Hil Venskab, Viin og Piger!
Hil Venners Haandtryk, Pigens Kys!
Saalænge jeg seer Dagens Lys,
jeg ingen af dem sviger.
Om end vi stundom finde her,
at Torne der ved Rosen er,
derfor vi ei vil græde:
Gud gav det muntre Ungdomssind
for hver en Taare paa vor Kind
tidobbelt Fryd og Glæde.
Mod Sygdom virker mandig Kraft;
mod Creditorer Druens Saft;
hver Kummer den neddysser.
Siig, Broder! er det muligt, Du
kan komme nogen Sorg ihu,
naar Du Din Pige kysser?
For den, som Glæden nyde vil,
er Livets Fryd i Livet til;
det gaaer som Fod i Hose.
For mig man gjerne klage maa,
at Verden den er sort og graa:
Jeg er Couleur de Rose.
N. T. Bruun.