Skaal for hver Glut, hvis hulde Smiil
os Livets Byrder lette!
For Lise først jeg klinke vil,
for Trine, Hanne, Jette!
Os Herren gav en skjønne Flok,
hvis Navn er endt med ine;
vi mange har, men langtfra nok:
Skaal Mine, Caroline!
Skaal Trines Smiil! Skaal Lises Barm!
Skaal Christianes Læber!
Marias Fod! Augustas Arm!
Skaal Grethe! — men jeg stræber
omsonst at finde Viin til hver,
hvis Skaal jeg vilde drikke:
I Kjeld’ren ej en Flaske er,
og Penge har jeg ikke!
Med Flasker i min højre Arm
Cupido selv mig lærte,
med venstre Pigens skjønne Barm
at trykke til mit Hjerte.
Midt i min Elskovs søde Ruus
et lille Glas jeg tømmer;
mens Viin i Panden holder Huus,
om Kjærlighed jeg drømmer.
Men selv i denne Medicin
jeg efter Forskjel higer:
Jeg holder kun af gammel Viin
og kun af unge Piger.
Ej vil jeg dadle Herrens Værk,
men alle mine Dage
jeg ønsked’ helst, al Viin var stærk
og alle Piger svage!
N. T. Bruun.