Den Vel-ærværdige, Hederlige ogHøy-lærde MandMag. Thomas KingoSuperintendent ofver Fyens Stifttil ÆreMange sig med laante FierePynte, og der paa studere, Der paa Flid anvende vilAt de kand med fremmed Tale,Som en Paahøns-rumpe prale, Og sig deraf giøre til.Som dog mest er Fusk-Idrætter,De mand daarlig eftersetter, Og i de mand sielden naar,Det mand giør sig for Umage:De der ingen og kand hage, Uden den sligt ey forstaar.Mere bør mand da at prise,Dem sig flittig deri vise, Deri tee sig snild og klog,At de heller meer og mere,Kand uddørke og staffere, Deris eget Moders Sprog.De i Stranden ikke pløye,Tar sig ey forgiefvis Møye, Haabe kunde, det de paaDeris Tid og Arbeid vende,Ey tør frycte anden Ende, End de agted dem at naa.Heri KINGO self er hiemme,Heri lader klart fornemme, At hand sligt til Grunde veed:Herlig sine Gafver yder,Og for andre Isen bryder, Med all Lyst og Artighed.Før os dermed ret paa BaneDen beqvemme Skialdre-vane, Ved hin deilig Vise-lyd:Siunger som i Lund og Dalle,Stillißer og Nattergalle, Til en hver Mands Lyst og Fryd.Derfor bør ham ydet værePrißlig Tak, og Rosis Ære, Det er voris Danske Plict.KINGO, KINGO bør at høre,At hand lærd’ os først at giøre Søde Riim i Sange-dict.AfJ. Brunßmand