Adam gik i frydens lund[4]Mel. Rind nu op i Jesu navn.Adam gik i frydens lundHele verden at regiere,Gud vil ham dog give meere,Derfor faldt han i en blund,Herren vilde nu beskikkeEgteskabets høye sag,Adam sov og vidste ikke,At det var hans bryllups dag.2.Skabelsen var nu alt skeet,Hængte sammen som en kiæde,Alle engler deres glædeHavde i Guds gierning seet,Dog var et endnu tilbage,Som var vigtigt, høyt og stort.Adam havde ingen mage,Dette blev saaledes giort.3.Gud ved sin den stærke haandGreeb hen ind ved Adams hierte,Dette grib var ey til smerte,Men at knytte egte-baand,Adam derved intet tabte,At Gud tog hans ribbeen ud,Thi deraf vor Herre skabteHam en himmel-pyntet bruud.4.Adam vaagned op, og saaeUd af første søvne-taage,Saae sin Gud for sig at vaage,Mens han i sin slumme laae,Saae, at Gud ved haanden førdeDenne jomfrue til ham hen,Det hans hiertens grund oprørdeTil at prise Gud igien.5.Hvad han fandt i Gud for roe,Saadan himmel-sindet mageAf Guds egen haand at tage,Kand man nu vel aldrig troe,Her var ingen syndig bryndeSom det pleyer nu at gaae,Men Guds liflighed og yndeBegge ud af øyne saae.6.Her var ingen brude-krands,Som man pleyer nu at bære(Got naar det kun skeer med ære)Her var dydens fulde glands,Her var intet blomster nødigtTil at strøe for brudens trin,Natte-lyys er overflødigtVed det klare solens skin.7.I Uskyldighedens pragt,Med en reen og engle-mineDisse med hverandre trineI en hellig egte-pagt,Herren føyer dem tilsammenVed sit eget Guddoms ord,Der blev svaret Amen! Amen!I det blide engle-koor.8.Dermed gik det engle-par,Som det ente[n] skulde stigeHvert minut til him[m]erige,Eller snart i himlen var,Eden var med himlen blandet,I saa sød en høytids roe,Gud allene, intet andet,Søgte disse begge to.9.Den befalning Adam fik,Det forbudne ey at æde,Det var deres lyst og glædeOrd og anslag, hvor de gik,Det var deres lyst at kundeVære troe i denne post,Ney de vilde ingenlundeSmage den forbudne kost.10.Der var ellers nok at faae,Paradiis var fuldt af glæde,Nok at lugte, nok at æde,Nok at see og høre paa,Vilde Gud dem end forbydeAlt hvad de i verden saae,Kunde de ham selv kun nyde,Maatte alt det andet gaae.11.Men hvad skal vi tænke, naarMan vil derimod afmaleVore tiders bryllups saleSom det meest i verden gaar,Naar med idel fylderierEgte-skabet vies ind,Denne sathans glæde svierInd i alle frommes sind.12.O hvor stoor er dog den pragt,Roos og priis for egtestanden,At Gud selv, og ingen anden,Haver dertil grundvold lagt,Lidde egteskabet sidenSkiønt af slangen stor fortræd,Fik det dog sin glands med tidenAf den ædle qvindens sæd.13.Men i sandhed standen maaeUden Jesu ey begyndes,Om hun af vor Gud skal yndes.Hans velsignelse at faae,Syndens lyst maa intet stifte,Dette søde bliver suurt,Sig at gifte kand forgifteEgte-skabets Helbreds urt.14.I, som da i egtestandLeve, eller leve vilde,Renser eders hierters kildeFra de raadne lysters vand,Gud vil selv aldeles væreMed i denne høye sag,Deraf har hun all sin æreBrude-parrets æres dag.15.O en vigtig sag, som dogAf de fleeste ey betænkesSom saa gierne sammen lenkesTil at gaae i syndens aag.Hvad for fliid kand der formodesTil en salig børne-tugt,Naar der plantes kun og podesTil at bære syndens frugt.16.Standen i sig selv er good;Men det kommer an paa Maaden,Kierlighed til Gud og NaadenEr den rette egte-rood,Himmel-sindede personerFavne Gud i bøn og troe,Det betyder ærens kroner,Og en evig samlings roe.