Vil du have paaske-glæde
[11]
[11]
Mel. Nu, vel an, vær frisk til, &c.
Mel. Nu, vel an, vær frisk til, &c.
Vil du have paaske-glæde?
Kiere hierte, hvad for een?
Verden i den store stræde
Svinger og sin palme-green,
Men det er til syndig laug,
Giestebud i syndens grav,
Ilde at fordrive tiden,
Som saa kostbar er og liden.
2.
JEsu Christi sande lemmer
Har en anden paaske-stie,
Verdens lyst de gierne glemmer
Og afsides gaaer forbi,
JEsus, alle dyders dyd,
Han er deres paaske-fryd,
Det kand all vor vee forsøde,
At GUds søn stod op fra døde.
3.
Der er søde paaske-kager,
Det er siælens honning brød,
Naar hun himlens ynde smager
Udi JEsu grav og død,
Seer at straffen er forbi,
Seer, at hun er gandske fri,
Seer, at hun skal himlen eye,
Saadan mad kand siælen pleye.
4.
Derfor smykker hun og pryder
Hiertet til den høye fest,
Synden hiertelig fortryder,
Flyer og hader, som en pest,
Senker sig i JEsu grav,
For at døe all verden af,
Vender lige sindets øye
Til sin JEsum i det høye.
5.
Veyen til den rette glæde
Falder giennem JEsu grav,
Naar man synden vil begræde,
Døe de onde lyster af,
Veyen hen til evig vee
Er i syndens lyst at lee
Verdens søde paaske-dage
Bringer surest helved-plage.
6.
Vil du have paaske-glæde?
Spørger jeg endnu engang,
Kom din JEsu grav at væde,
At dig tiden bliver trang,
Da du gikst den brede vey
Ind i verdens synde-rey,
Og dig ynsker tusind gange
Den opstandne at undfange.
7.
Bort! i verdens paaske-lyster;
Det forbudne træes frugt,
Den, som slige grene ryster,
Finder siden dødens lugt,
Slangen snoer sig der omkring,
Giver dødelige sting,
Ælter gift i lysters kager,
Naar de allersødest smager.
8.
Verdens samqvems lyst og gilde
Røver sielen all sin sands,
Hvo sin himmel ey vil spilde,
Vende sig fra hendes glands,
Søge deres samlings roe,
Som i andagt, bøn og troe,
Verdens kierlighed begrave,
Og kun vilde JEsum have.
9.
O hvor liflig er den glæde,
O hvor salig er den stund,
Der er JEsus selv tilstæde,
Der har glæden fynd og grund,
Naar man til de fromme gaaer,
Taler om hans blod og saar,
Der er Gosens lyys og glæde,
Bort Ægyptens mørke sæde.
10.
Hvad er det for onde sæder,
Hvad er det for paaske-skik,
Naar man sig i verden glæder,
Udi fraadserie og drik,
Tænker ey paa JEsu blod,
Og at han igien opstod,
At vi skulde ved hans pine
Verdens lyster undertrine.
11.
Glæd dig siel i ham alleene,
Som har døden ødelagt
Svinger seyers palme-grene
Ret af gandske siele-magt,
Bærer krandse ham imod,
Som har vovet liv og blod
For vor salighed at vinde,
Saadan seyr til evig minde.
12.
Zion, tænk da tusind gange
Paa vor glædes store fest,
Alle hierter siunge, prange
Mod vor søde paaske-giest,
Hver bedrøved siel gaae med,
Her har sorgen ingen sted,
Alle takke, siunge, sige,
JEsus vandt os himmerige.