H.A. Brorson (1694–1764)

Samvittigheds-Prøve til Nye-Aar

Lad os saa kiende, at tælle vore Dage, / at vi bekomme Viisdom i Hiertet. Psalm. 90. v. 12.

Mel. Jeg beder dig min HErre.

1.

KOm, Hierte! tag dit Regne-Bræt,

Skriv op dit Lives Dage,

See til, at du kand sandse ræt,

Og tæncke lidt tilbage?

Hvad har du giort de mange Aar,

Du har i Verden levet?

Tænck, sickre Siæl, at alting staar

I GUds Register skrevet.

2.

Vel løber Tiden hastig hen,

Og bliver ævig borte,

Men det vil komme viß igien,

Hvad du i Tiden giorte,

Naar GUD engang til Dommen vil

Den ganske Verden sancke,

Og her skal nøye svares til

Hver gierning, Ord og Tancke.

3.

Hvor mangt et slemt og daarligt Oord

I lystig Samling vancker,

Som siden bliver Spyd og Moord

I de fordømtes Tancker,

Hvo gruer ey at tæncke paa

De mange blodig Bander,

Hvormed de Store og de Smaa

Hvert andet Ord beblander.

4.

Hvor skiules mangens Svig og List

I Hiertets fule Giemme,

Og kaade Lysters onde Gnist,

Som ingen kand fornemme,

Da tæncker du, det er forglemt,

Den Sag har ingen Fare,

Men GUd har vist sin Dag bestæmt,

Som sligt skal aabenbare.

5.

Det blev for langt at mælde om

Dend synlig Syndsens-Mængde,

Som mand (uagted Vredens Dom

Og Evighedens Længde)

Til GUds Fortørnelse begaar,

Og ey engang vil vide,

At alle u-omvente faar

Til evig Tiid at lide.

6.

O sikkre Siæl! som lever da

I Verdens sidste Ende,

Der færdig staar med Sodoma

Hvert Øyeblick at brænde,

Du som har drevet Tiden hen

I mange slemme Synder,

Og muligt nu med dem igien

Din Nyt-Aars-Dag begynder.

7.

Betænck! Betænck! hvor hastig gick

De andre Naades-Dage!

Hvad om der ey var Øyeblick

Nu meer for dig til bage?

Og er der skiønt en liden Stund

Endnu for dig i Vente,

Saa tænck, du har saa stort et Pund

Og end slet ingen Rente.

8.

Fald ned med ydmyg Hiertens Bood

For Naadsens-Stool og Trone,

Og beed, at GUd for JEsu Blood

Vil lade sig forsone,

At du herefter bedre maa

Din Naades-Tiid anvende,

Og ved dit Lives Aften faa

En sød og salig Ende!