Der er saa kvalmt i den store By,
i Julidagenes Brynde.
En Luft, saa trykkende tung som Bly,
forpester Stuernes lumre Ly,
gør dvask og døsig fra tidlig Gry
til Solen synker i Vester.
De Mure køles paa Frostens Bud,
naar Vinterdagen er inde;
som Smedens Esse de gløder nu,
som Bagerovne. — Oh Gru! Oh Gru!
er Gadens Fliser i hvert et Nu,
i Julidagenes Brynde.
Fra snævre Gaarde det stinker ledt,
i Julidagenes Brynde,
fra Stegekæl’re af Hestens Fedt,
fra Skraldekasser af Skarn og Skidt,
det er Parfumen, naar det er hedt,
i Stadens Gader og Gyder.
Ak! den, der sad ved en kølig Strand,
i Julidagenes Brynde,
og fik et Bad i det klare Vand,
indaanded’ Duften af dugget Gran,
og i et Blik over Somrens Land,
saa Solen synke i Vester!