Den 85. Psalme
Mel. Hielp Gud at jeg nu kunde.
Mel. Hielp Gud at jeg nu kunde.
1.
O Gud! i hine Dage
Du elskede dit Land,
Du Jacob drog tilbage
Fra ussel Slave-Stand;
Du kom ei vores Skyld ihu,
Nei! alle vore Synder,
O Gud! dem skiulte du.
2.
Vi Hevnens Luer tændte,
Du lædsked’ Vredens Ild,
Dig atter mod os vendte
Tilgivende og mild;
Du, som os da ei overgav,
Rør du vor tunge Lænke,
Og den skal falde af.
3.
Lad ei din Huld ophøre,
Din Vrede tage af!
Vil du din Dom udføre,
Og skal din Guddoms Straf
Med uforsonlig Nidkierhed
Fra Slægt til Slægt fortsættes,
Saa knuses vi derved.
4.
Skal vi ei meere nyde
Din Vederqvægelse,
At sig dit Folk kan fryde
Ved din Beskiermelse?
O Jehova opliv vor Aand,
Og lad os see din Naade,
Ræk os din stærke Haand!
5.
Men skal mit Haab ei blive
Befæstet ved Guds Røst,
Jo! han vil os oplive,
Han skienker os sin Trøst;
Dem, som ham elske, lønner han,
Som fuld af Tillid komme
Igien til deres Land.
6.
Ja Herrens Hielp sig nærmer
For Herrens Tienere,
Og Pragt ved vor Beskiermer
Skal boe i Landene,
Og Venskab møde Sanddruehed,
Og Freden venlig kysse,
En mild Retfærdighed.
7.
Guds Sanddruehed skal lyde
Fra Jordens Frugtbarhed,
Velgierninger skal flyde
Med Regne-Draaber ned,
Gud skal udbrede Held og Flor,
Og vi skal høste Frugter
Af en velsignet Jord.
8.
Ja Jehova fremtræder,
Og den Velsignelse
Ham over alt veileder,
Som han forjættede —
O! det er idel Godheds Spor,
Som han sig efterlader —
Hans Miskundhed er stor!