En fransk Religions SangOversat 1794.Evige, som Mennesket tilbeder,Under Templers Hvælving, Himlens Blaa,Hør vor Bøn, hør Folkets Menigheder,Som for dig med Sang og Ønsker staae:Vi dig om Velsignelse anraabe,Jorden for din Villie bøie sig.Alretfærdige! selv, naar vi digFrygte, vi din Godhed haabe, Bryd hvert Aag, hvert Slaverie, Fredens Gud! Friheds Gud! Jorden vorde ved dit Bud Fredelig og frie!Mennesket blev skabt til Friheds Glæder,Da du skabte ham at ligne Dig,Hver, som fængsler ham med Slavekieder,Mod din viise Lov forgriber sig.Hævnens Gud! du vor Beskiermer være,Frels dit Værk fra Voldsmænd faderlig;Mennesker bør alle hylde dig;Dine Børn vi alle ere. Bryd hvert Aag, hvert Slaverie Fredens Gud! Friheds Gud! Jorden vorde ved dit Bud Fredelig og frie.Nærmer Eder, Børn af hver en Alder,Unge Piger træder frem med Fryd,Ham, som lod os samles her, paakalder!Hylder ham med Bøn og Jubellyd.Ham med skyldfrie Mund og Hierte beder:Hans Velsignelse udbrede sigOver hver en Søn af Frankerig,Som den over Alt sig breder. Bryd hver Aag, hvert Slaverie Fredens Gud, Friheds Gud! Jorden vorde ved dit Bud Fredelig og frie.Gud! Du Altings Fader, Altings Herre!Sole vidne, du est viis og stor;Pragtfuld straale Himlene din Ære,Din Algodheds Vidne er vor Jord.For din Fod ad afmaalt Bane skrideStraaleklædte Himmelskloder frem.For dit Lys har ingen Afgrund Giem;Mulm og Nat forgjæves stride. Bryd hvert Aag, hvert Slaverie Fredens Gud, Friheds Gud! Jorden vorde paa dit Bud Fredelig og frie.M. H. Bornemann.