Den salig her og hisset er, som sig
Ei slaaer i Raad med den Ugudelig,
Og findes ei paa Syndsens vrange Bane,
Blandt deres Flok, Guds Skik og Ret forhaane;
Men al sin Hu til Herrens Lov har sat,
Og pønser derpaa baade Dag og Nat.
Ret som det Træe, der ud ved klaren Aae
Staaer plantet smukt, det stedse grønnes maae,
I rette Tid det modne Frugter giver
Ei noget Blad derpaa forvisnet bliver,
Saa er og han, thi hvad han giøre vil,
Og tænke paa, det faaer han Lykke til.
Men saasom Skiel og Avner lade sig
Ved mindste Veir hensprede lettelig
Saa skal og den Ugudelig omkomme
Og ei bestaae for Herrens Ret og Domme,
Ja Syndres Navn af den Forsamlings Tal,
Som elsker Gud og Ret, udslettes skal.
Thi Herren selv med Hiertens Velbehag
De Frommes Iid og uforfalsket Sag
Anseer, og derpaa veed saa vel at skiønne
Og derfor dem evindelig skal lønne,
Den Stund, at de som altid vandre paa
Den syndig Vei, med Skiendsel undergaae.
